mandag den 10. november 2008

Ting 1 og 2: Gmail og Blogger

Så kom vi igang med 23 ting. Det bliver bare spændende!

Jeg har jo været det igennem sidste vinter, og der er mange ting, jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med igen, og der er sikkert noget, jeg godt kan tåle at få genopfrisket.....

De 2 første ting var jo så, at oprette en gmail-adresse. En sådan oprettede jeg sidst, og den satser jeg på at bruge igen. Navnet kunne måske godt tåle at få en forklaring med på vejen! Det skyldes simpelthen min fascination af og store kærlighed til isbjørne, så syntes jeg det var meget sjovt at trække Polarbear og Elisabeth sammen....

Næste opgave var at oprette en blog. Det gjorde jeg også sidst og er jo så i mellemtiden blevet grebet af at blogge. Jeg har dog valgt at oprette en ny blog til dette forløb, da jeg foretrækker, at ikke blande de 2 ting sammen. Jeg er ret sikker på, at mine bibliotekskolleger ikke er specielt interesserede i at læse stolpe op og ned om superheltetegneserier, computerspil og zombiefilm. Og jeg tror heller ikke mine andre læsere, er interesseret i at læse om 23 ting igen. Så det er jo fint, at man kan oprette alle de blogs man vil.

Jeg har så valgt et lidt andet udseende på denne nye blog. Hvor den anden er i blålige farver og med et billede af en isbjørn, så bliver denne blog den røde blog, og hvad er så mere oplagt som illustration end Elmo (det er ham øverst til højre), for jeg må - jo før jo bedre - indrømme, at jeg har en svaghed for nuttede ting....

Derfor er det vist på sin plads at sørge for, at denne blog også har en vis mængde isbjørne.


4 kommentarer:

Annette sagde ...

Hej Elisabeth
Kan godt lide layoutet på din nye blog og sjovt du har valgt at lade Elmo pryde forsiden.
Det skal nok blive et spændende forløb, jeg glæder mig til at lære nyt!

Elisabeth sagde ...

Man kan aldrig få for meget af Elmo. :)

Dommen sagde ...

du har godt nok gjort meget ud af denne blog, selv har jeg lidt indstillingen at det skal overståes (oops). Men flot er din i hvert tilfælde ;)

Elisabeth sagde ...

Tak. :) Ja, det bestemmer man jo fuldstændig selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Jeg synes det er meget sjovt at få lov til at være lidt kreativ indimellem. Det bliver ellers ikke til så meget nufortiden. :)