Eftersom alle de vejledninger vi har lavet til 23 ting er lavet vha. Google Docs, føler jeg mig efterhånden ret hjemme i dette værktøj. Og jeg synes det er ret fantastisk. Jeg ved ikke helt, hvad Kirsten og jeg skulle have gjort uden! Det var nemt blevet noget rod, når vi er 2, der skulle redigere og diskutere ændringer med hinanden.
Jeg fik en invitation fra Anni til at skrive i hendes dokument, og jeg har selv oprettet et nyt dokument, som jeg har inviteret resten af gruppe 2 til at skrive i. Det håber jeg, de vil gøre. :)
Jeg har også offentliggjort dokumentet, for så er det nemt at følge evt. ændringer:
https://docs.google.com/Doc?id=dg9r5bgc_15gmvxxzg2
Jeg har efterhånden så mange dokumenter, som jeg har adgang til, så jeg har måttet oprette nogle mapper for at holde styr på, hvad der er 23 ting vejledninger, privat og andet. Men det har Google Docs også nogle rigtig fine muligheder for.
Ugens ekstraopgave er jo regneark, og det har jeg vist aldrig været nogen haj til, så jeg vil se, om jeg får tid til at kigge på det.
Jeg har hele tiden forestillet mig, at denne uges 23 ting opgave ville blive lidt svær, fordi den jo kræver, at man tænker og arbejder på en anden måde end man er vant til. Men de fleste har kastet sig ud i det, synes det ser brugbart ud og er allerede kommet godt med. Det er bare så flot! :)
tirsdag den 9. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar